at kopiere og inspirere

Jeg bliver så glad, når folk fortæller mig, at jeg er inspirerende. Specielt fordi jeg aldrig har følt mig som en særlig inspirerende person. Det varmer så forfærdeligt meget, jeg bliver glad helt inde i hjertet. Desværre er der alt for mange folk, der ikke kan kende forskel på at blive inspireret og at kopiere ting. Derfor er det nu sket, at jeg er blevet kopieret over 10 gange. Jeg er stoppet med at tælle, fordi jeg simpelthen ikke kan holde til at blive så ked af det, hver eneste gang jeg ser, at nogen har kopieret mig. For det er nemlig det, der sker. Jeg bliver ked af det - inderligt. Jeg bliver ikke vred, men jeg bliver frustreret og ked af det. Og jeg tror slet ikke, at folk er klar over, hvor såret jeg bliver.

Folk kopierer for det meste min bucketlist, hvilket nok er det værste, de kan kopiere, for det er meget personlige ting, som jeg ønsker at opnå i mit liv. "Tage hånd om et problem, der har irriteret mig i lang tid" - for mig var det om en angst jeg havde for at gå ud. Jeg kom over det og skabte et liv for mig selv. Den kopierer folk og streger over. Mange tror sikkert, at det betyder at fjerne et stykke popcorn, de havde mellem tænderne i et par timer. Det er da dybt respektløst. Jeg har også fået kopieret billeder og tekster, og rigtig mange kopierer mit layout - altså måden det hele er stillet op på, skrifttyperne, og så erstatter de mit navn med deres eget.

Det er så sært at se nogen kopiere noget. Det er som om, at de har stjålet en lille del af dit liv. Hvert eneste indlæg, hvert eneste skrevne ord - de handler jo om mit liv. Så når de kopierer det og lader som om, at det er deres, stjæler de mit liv. Jeg forstår ikke, hvordan man kan få sig selv til det - og slet ikke, hvorfor det kan gavne en selv.

Jeg skriver til alle, der kopierer mig. Jeg bliver aldrig sur, for det kan sagtens ske, at folk undskylder pænt og sletter det - så er alt glemt, og så kan vi lægge det bag os. Men når folk ignorerer eller sletter mine beskeder og finder på undskyldninger som "min veninde lavede det for mig, jeg troede at hun selv havde fundet på det" (som er en undskyldning, jeg har fået 3 gange), bliver jeg vred. Så er det ikke iorden, og så har jeg en ret til at blive sur. I et tilfælde var det en blogger fra BloggersDelight, der kopierede mig, og da hun ignorerede mine beskeder, besluttede jeg mig for at henvende mig til BloggersDelight med problemet. Egentlig kan jeg også anmelde folk til politiet, da det jo er overtrædelse af copyright-love, men det lader jeg være med, for det kan resultere i retsager, og det har min familie ikke råd til.

Hvis I har lyst til at se eksempler på kopismen, kan I google: "Bucket list" er engelsk. Det hedder en bucket list, fordi det på engelsk hedder: "things I wanna do before I kick the bucket". Altså ting jeg vil nå inden jeg stiller træskoene (dør). - det er fra en del af min bucketlist, og der dukker altid nogle resultater op på google, hvis man søger.

Kære læsere - hvis I kender nogen, der har kopieret mig, vil I så ikke godt fortælle mig det? Der skal gøres noget ved det, for jeg bliver ekstremt såret, når nogen gør det. Jeg undskylder for det vrede og melankolske indlæg, men jeg havde brug for at fortælle jer, at det ikke altid er helt så fedt at blive anset som inspirerende.


43 kommentarer:

  1. Jeg har også oplevet at få kopieret beskrivelsen, som jeg har lavet af mig selv.. fuldstændig ordret. Det føltes helt forkert, for det var jo en beskrivelse af MIG. Skidetræls, kender fornemmelsen..

    SvarSlet
  2. Har været ude for noget lignende. Dog ikke direkte kopiering, men en pige fra min by har ændret sin header til samme skrifttype som min, lige efter jeg ændrede min. Hvis jeg har skrevet et indlæg der er stillet op på en bestemt måde, gør hun det samme dagen efter. Har fået mange henvendelser fra veninder, om at de syntes hun havde kopieret mig. Til sidst blev det for meget og jeg skrev det til hende, og hun svarede at jeg bare skulle holde mig væk. Åh, det irriterer mig bare sådan!!!

    SvarSlet
  3. Hvad hvis man bliver inspireret, gør det samme, men f.eks linker tilbage og fortæller, at man blev inspireret af en anden? Er det så at kopiere? Personen for jo sine "credits".

    Bucket listen synes jeg er svær, at vurdere på. Det er selvfølgelig meget mistænkeligt, når du ser en læser med nøjagtigt det samme, men der kan være mange med de samme mål i livet som dig.

    SvarSlet
  4. Jeg synes det er meget smukt skrevet, og jeg forstår dig hundrede procent. Jeg vil ikke sige, at jeg kopire dig. Men jeg finder mange ting interessante ved din blog, som jeg også selv gerne vil have. Jeg synes din blog er vidunderlig, og meget enkel og unik. Jeg forstår dig godt!

    // www.liveindk-sophie.blogspot.com

    SvarSlet
  5. Jeg er på mange punkter (de fleste punkter) enig med dig. De ord man formulerer, de billeder man tager og de resultater, der viser sig fra ens egen inspiration, er alt sammen elementer, der fortæller noget om en selv som person.

    Jeg vil dog gerne pointere, at det layout du havde før, har jeg set over 100 gange, så det er svært at sige, hvor "det kommer fra" og at man tager en type skrift til en header og ændrer navnet, er også uundgåeligt. Det sker. Man skal være forberedt og bevidst om, at når man ligger ting ud på nettet, ligger man det åbent ud til offentligheden.
    Men igen - som du siger - der er en grænse.

    Fedt indlæg!

    SvarSlet
  6. Hej Sonja. Jeg vil undskylde mange gange, hvis du føler jeg har kopieret dig, for det har jeg vel, på nogen måder.

    SvarSlet
  7. Det er ikke for at fornærme dig eller noget som helst, men jeg synes altså ikke, du er bedre selv. Jeg har altså også set dim layoutopstilling FØR jeg så det på din blog. At folk så stjæler din liste, det ved jeg ikke noget om. Men synes i hvert fald ikke, du kan tillade dig at klage mht. layoutet....

    SvarSlet
  8. Hej Sonja!
    Smukt skrevet! Er enig i mange af de ting du siger. Det har fået mig til at tænke mere over tingene når man "låner" noget andre har lavet.
    Vil også undskylde over det med med "Kram, Sonja", hvor jeg synes at det var så flot at jeg selv lavede noget lignende ("knus, emilie") Vidste ikke at du blev så ked af det. Undskyld.

    SvarSlet
  9. Argh, jeg så din bucket list total kopieret på en blog, men jeg kan selvfølgelig ikke huske hvilket! Dumt, Heidi.
    Jeg er meget enig med dig. Kopiering er møgirriterende, virkelig. Jeg tror folk kopierer dig, fordi du er ekstremt kreativ og får nogle meget originale idéer.

    SvarSlet
  10. Hej Sonja, jeg kan da godt forstå, at du føler dig krænket osv, men altså det med din bucketlist kan du jo ikke decideret kalde for at kopiere, da du ikke opfandt bucketlist, og derfor heller ikke kan tage egerskab over den, desuden er "at tage hånd om et problem du har haft længe" er jo ikke et punkt, som er fuldstændig umuligt selv at finde på. Jeg syntes også, at det er ret mærkeligt, at du bare går udfra, at folk har taget det punkt fra dig, da det jo kan forekomme, at man har de samme mål som dig, og at det betyder lige så meget for andre som for dig.

    Jeg siger ikke det her, fordi jeg har kopieret din bucketlist (for det har jeg ikke eller noget andet, som du har gjort), men fordi alle folk får deres ting kopieret på nettet, hvis de har gjort noget, som er rigtig flot eller andet, og det er virkelig irriterende og alt muligt, men det er uundgåeligt.

    Desuden vil jeg foreslå dig at lave en copyright side, så folk ved dine holdninger til kopieringer. Men ellers er jeg da en stor fan af din blog, det må jeg sige!

    SvarSlet
  11. Wow, jeg har lige søgt på google efter dette:
    "Bucket list" er engelsk. Det hedder en bucket list, fordi det på engelsk hedder: "things I wanna do before I kick the bucket". Altså ting jeg vil nå inden jeg stiller træskoene (dør)
    Wow, der kommer mange op med den samme liste som dig. Jeg har vidst også kopieret dig, hvis man kan kalde det dét, jeg havde nemlig samme layout som dig i et stykke tid, dog ændrede jeg det lidt så det blev "mit eget" lidt mere. Undskyld for det.

    SvarSlet
  12. Jeg kan sagtens forstå, at det er en træls fornemmelse at sidde med, når man læser eller ser ting man selv har lavet, som bliver hugget foran næsen på en. Ja, men alligevel kan du jo ikke være sikker på at det er dig det er kopiret, hvis vi tænker layoutmæssigt. Jeg har nemlig set "dit" layout, et par steder, før du oprettede bloggen. I hvert fald næsten 100% det samme.

    Jeg forstår godt det kan være træls, hvis folk har kopiret din bucket list helt, eller kun ændret nogle få, men dem der evt. har lånt din måde at formulere dig på, til et par stykker på bucket list"en", forstår jeg ikke, hvis det irritere dig. De har hentet inspiration eller har måske de samme mål for livet, som du.

    SvarSlet
  13. Jeg vil lige gøre jer opmærksom på et par ting, da det vist ikke blev gjort klart nok i indlægget:

    Jeg bliver kun vred, når folk kopierer hele min bucketlist. Alle mine 200+ mål - eller rigtig mange af dem (50-70). Teksten om at tage hånd om et problem, der har irriteret mig i lang tid var bare et eksempel, da det er et af de mest private ønsker for mig. Jeg har ikke copyright på at lave en bucketlist, men hvis man kopierer alle mine 200+ ønsker synes jeg ikke, at det er iorden.

    I henhold til mit layout vil jeg gerne erklære mig enig i, at mange sikkert har stillet det op som mig, og det skal de have lov til, for jeg er helt sikkert ikke den første, der fandt på at gøre det sådan. Jeg har dog allerede set et par stykker, der stiller det op som jeg har det nu - med deres blognavn i toppen, et rundt billede af sig selv under det og deres navn, "kamera", "link", "e-mail" og "kategorier" - samme skrifttype og hele molevitten. Så er det lige over grænsen, synes jeg.

    Jeg er super glad for, at nogen af jer undskylder, og jeg er sikker på, at det ikke er så slemt endda. At låne en beskrivelse (af f.eks. bucketlisten) eller idéen til en side, der er stillet op på en bestemt måde er jo helt okay. Det gælder også om, at jeg ikke bliver for følsom omkring det.

    SvarSlet
  14. Personligt så er du en kæmpe inspiration og jeg har selv lavet en slags "Bucket list" hvor jeg har et par af dine med også. Jeg er i bund og grund ret enige med de andre tror jeg. Du kan ikke blive sur hvis man låner 1 eller 2 af dig men hvis man tager 20 + synes jeg godt du må brokke dig :)

    SvarSlet
  15. Det værste for mig er, når mine historier bliver kopieret på movellas. Jeg er enig, det er dybt respektløst og ukreativt!
    Dog vil jeg sige, at dit gamle layout var... tja, det var nok ikke med vilje de kopierede det. Det var jo stort set bare hvidt, med en enkel header. Skrifttypen ejer du heller ikke, så den havde/har de al ret til at bruge. Men resten er jeg skam enig i!

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld, læste lige din øverste kommentar, så tager det med layoutet tilbage :)
      Men det er et godt forslag, med et link hvor du skriver om copyright. Så tænker man sig måske lige en extra gang om :)

      Slet
  16. Kan godt forstå du bliver ked af det! Det gør jeg også selv, for jeg har sgu også oplevet det et par gange eller flere.
    Det er ærgerligt, at folk ikke har mod til at lave deres eget og føler de bliver nødt til at kopiere andres.
    Det er desværre bare den risiko man får med, når man er på nettet. Men håber du får bugt med problemerne. :)

    SvarSlet
  17. I cannot understand your text :( but the weather here in Germany got rainy again, I hope the sun won't be away so long :D

    SvarSlet
  18. Godt indlæg og helt fint, at du lige kommer ud med det. Det vil helt sikkert lige give folk noget at tænke over, inden de lader sig inspirere eller lige frem kopiere noget. :-)

    SvarSlet
  19. Jeg forstår dig fuldstændig, det gør jeg virkelig. Men grunden til de kopierer dig, eller 'får inspiration' som de nok selv vil kalde det, er nok fordi du har en fantastisk blog. Jeg har også selv grebet mig selv i, at ville lave et layout som dit, men stoppede mig selv, da jeg vidste det ville være forkert. Men desværre, har alle jo ret til det layout du har lavet. :-I

    SvarSlet
  20. Øv, det forstår jeg godt... Jeg forstår heller ikke hvorfor folk kopiere, for så er det jo ikke noget personligt.. Så er det noget DU har skrevet, og DE har stjålet.. Jeg synes at det er rigtig råddent, at nogle ikke engang gider at stå ved det.. Du HAR virkelig en inspirerende blog, og det er den KUN fordi det er dig, som har skrevet og lavet den.. Hvis andre begynder at kopiere, er det ikke det samme.. Det er en dårlig kopi af originalen.. Det er godt du ikke bare ignorere det.. :) Håber du får bugt med problemet!

    SvarSlet
  21. Se det på den lyse side, de kopiere dig, fordi de synes at det du laver er super fedt!
    Jeg tror ikke du skal tage det så tungt! Lad det være deres egen sag om de vil kopiere, og tænk på at det DU laver er originalt og specielt! :-)

    SvarSlet
  22. Søde Sonja! Det er så forfærdeligt - jeg googlede det du skrev og, woooow, der komme mange frem! De fleste dog 'under ombygning' eller noget :-(((( Jeg håber ikke, at folk bliver ved med at hugge dine fantastiske idéer! :-)

    SvarSlet
  23. Det er je gør, er at jeg ser dig som en inspiration. Ikke en dissideret kopimaskine, nej nej.
    Det er du alt for original til, og jeg vil ikke være det menneske der ødelægger den fantastiske bobbel af kreaktive talenter.

    SvarSlet
  24. jeg er enig i det meste, du skriver; jeg er selv blevet kopieret utallige gange, og selvom jeg har skrevet, at man skal skrive til mig inden man "låner" et billede, finder jeg alligevel ofte mine billeder rundt omkring med teksten "billederne er fundet på forskellige blogs".
    men sonja, det kan ikke undgås. min mor er designer, og da jeg engang brokkede mig over at folk tegnede efter mine tegninger, sagde hun at alle i den kreative verden hugger med arme og ben. man kan ikke gardere sig. og alle kan jo højreklikke og kopiere html'en på en bestemt blog, og alle kan gå ind på dafont.com og finde den samme skrifttype, og selvom det er vildt irriterende at finde fem blogs, der ligner ens egen, er det bare noget man må tage med, når man begår sig på nettet. det tror jeg virkelig. og tage det til sig som den smiger, det nu engang er. (det siger coco chanel i hvert fald)

    SvarSlet
  25. Hej med dig. Fantastisk skrevet, og fantastisk blog i øvrigt. Jeg følger dig nu og ville blive glad hvis du ville kigge forbi :-)

    enknivspidssatanisme.blogspot.com

    SvarSlet
  26. det er da bare så irriterende at rende efter dem efter et stykke tid... jeg er også ofte nok blevet kopieret, så jeg startede med at lave en ny blog. (blev kopieret af min egen veninde...). så jeg kan så godt forstå hvad du mener ! håber det bliver bedre ;) men du er altså også virkelig inspirerende ;))

    ha en rigtig god sommer sonja ;)
    Sophia

    SvarSlet
  27. Rigtig godt skrevet. Vi er vilde med din blog :-)
    http://fxckdenim.blogspot.dk/

    SvarSlet
  28. Hej! Jeg forstår dig godt. Jeg kender det også selv. Folk skriver til mig og spørger hvordan jeg redigere mine billeder og vil have en præcis forklaring, og den slags synes jeg man selv skal finde ud af, hvad der er ens stil i billeder.
    Jeg fandt din blog for nylig da jeg så du havde kommenteret et indlæg på min blog, og jeg elsker den - fordi den minder så meget om min stil, med stemningsfyldte dybe billeder og dit enkle men kreative layout. Vores blogs minder på sin vis om hinanden og sådan sker det jo rigtig tit i blogverden. Jeg forstår dig fuldt ud med din liste, men man skal også passe på ikke at sige at alt hvad andre gør er kopiering af en selv - det har jeg selv en tendens til, og der er bla. folk der kopiere mine tegninger selvom de skriver "inspireret af Nanna Nova", hvor det faktisk bare er præcis det samme jeg har tegnet. Men jeg tror også man skal tage det med et gram salt og tænke at det jo for det meste nok aldrig er ondt ment, og at folk ser op til en. Denne kommentar skriver jeg ligeså meget til dig som jeg skriver den til mig selv, hvis du forstår. Fint indlæg, og fint med en holdning. Nova.

    SvarSlet
  29. Jeg har prøvet at blive beskyldt af en eller anden, jeg aldrig havde set før, som beskyldte mig for at kopiere hende. Selvfølgelig er jeg så så dum, at jeg skriver "Jamen, jeg har altså ikke kopieret noget! Det kunne jeg aldrig finde på, for jeg synes det er så dumt." Haha, hvor er jeg bare troværdig .. æh.

    SvarSlet
  30. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  31. Det er aldrig sket for mig, da min blog ikke er særlig populær, men kan fuldstændig sætte mig ind i din situation. Meningen med at blive inspireret er jo at man skal gøre det der har inspireret én til ens eget, ikke bare kopiere en andens "personlige ejendel". Jeg forstår bare ikke hvordan folk kan finde på sådan noget! Du har en fantastisk, inspirerende og professionel blog, og det tager selvfølgelig tid! Man er ikke en rigtig fan af dette kunstværk, hvis man bare kopierer i stedet for at lade sig inspirere. Jeg håber sandelig folk retter ryggen, lytter til deres samvittighed og tænker sig om en ekstra gang før de gør noget lignende.
    Hilsen Mig.

    SvarSlet
  32. Jeg havde på et tidspunkt også lavet en bucketlist og havde fået inspiration fra din blog, jeg havde ikke kopiret den, men var enig i mange af tingene og om formulerede det med mine egne ord.
    Men jeg er enig i mange af dem der har kommenteret og også i dit indlæg, men hvis du synes jeg har kopiret, så undskyld.

    SvarSlet
  33. Jeg syntes det er helt fint at du føler dig kopieret. Dog eger du ikke layoutet, eller bucklist. Der er sikkert nogle som har de samme mål som dig. Jeg er sikker på at en del har fået inspiration fra din blog, men dog syntes jeg det er lidt latterligt at sig de har kopieret dig og din blog, da du ikke kan være sikker. :-)

    - Jeg syntes ikke det er i orden du skriver på min blog, at den minder meget om Rita's. Det kan være du føler dig kopieret, men jeg kopiere ikke nogle, så bland dig venligst udenom.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ursula! Jeg kan selvfølgelig ikke råbe af alle, der også har en bucketlist, og det gør jeg selvfølgelig ikke. Problemet er, at folk kopierer selve listen - selve ønskerne. Dem alle. Ikke bare én eller to, for det ville være helt fint. De kopierer dem alle, og det er for meget (efter min mening). Jeg har ikke opfundet udtrykket bucketlist, og alle må oprette en. Jeg har heller intet imod, at folk bliver inspireret af min, så længe de ikke kopierer mine ønsker, for det er slet ikke iorden. Jeg vil også gerne gøre dig opmærksom på, at jeg kun "beskylder" folk for at kopiere, når jeg er 100% sikker på, at det er mig, de har kopieret. Mange af bloggene er nogle, jeg har fulgt i noget tid - når jeg ændrer noget, ændrer de det pludseligt også til det fuldtændigt samme, og det kan ikke passe, at vi havde helt samme tanker vedr. skrifttype, opstilling, form på billeder og tekst, bestemte ord og hvad der skal inkluderes i teksten. Som jeg ikke skal beskylde dig for at kopiere Rita, på samme måde skal du ikke sige, at jeg ikke har ret til at føle mig kopieret, når jeg ser min blog med en andens navn på.

      Mvh Sonja

      Slet
    2. Hvorfor er det så du beskylder mig for at kopiere Rita's blog, hvis du kun beskylder folk for kopiering hvis det er dig de kopiere?

      - Jeg har ikke sagt du ikke må føle dig kopieret, for du må føle hvad du vil.

      Slet
    3. Jeg tror vist nok, at jeg har trukket mine "beskyldninger" vedr. din blog tilbage i en tidligere kommentar.

      Slet
  34. Hej Sonja

    Har som mange andre lavet en bucketlist med inspiration fra din. Jeg havde vidst kopieret lidt for meget (bla. fordi jeg ikke rigtig kunne finde på mere) Det hele er slettet nu og jeg ville gerne sige UNDSKYLD!

    SvarSlet
  35. Har du slettet min kommentar Sonja?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, den står lidt længere oppe. Jeg har også svaret på den. :-)

      Slet
    2. Jeg havde skrevet en til, men den er åbenbart forsvundet på mystisk vis. Men alligevel tak for dit svar.

      Slet
  36. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  37. Hej søde Sonja.
    Det er flot skrevet, og jeg forstår dig fuldt ud - specielt det med din bucket list. Når man læser det her forstår man virkelig hvor personligt det er for dig, og har også læst andre der har fået kopieret dem selv f.eks ved ens egen beskrivelse. Forstår ikke hvorfor folk kan tillade sig at skrive det samme som en anden, for så har man jo ikke beskrevet sig selv. Du inspirerer mange, men desværre er det ikke alle der kan omformulere den inspiration. Håber det hele løser sig, og du kan få din bucket list i fred!
    knus herfra :D

    SvarSlet