gyserfilm

Jeg har i anledning af halloween endnu en gang ladet mig filosofere lidt for meget over et emne, der på ingen måde kan føre mig til andet end flere spørgsmål og undren over, hvor underlige vi i sandhed er nu til dags. Hvis jeg bruger lige så meget tid på at studere et ordentligt emne, som jeg gør på at filosofere over skidt og møg, kunne jeg sikkert have været uddannet neurokirurg nu. Jeg var nemlig igår aftes i biografen med min dejlige veninde Kathrine for at se Paranormal Activity 4. Jeg har set alle filmene, og jeg elsker inderligt at få et rigtig godt chok. Faktisk er gyserfilm noget af det eneste, jeg altid kan se. Når jeg er syg, når jeg hænger ud med mine venner, når jeg går i biografen. De underholder mig stort set i alle slags situationer - hvorimod et kærlighedsdrama ikke er til alle lejligheder.

Det fik mig til at spekulere; hvorfor udsætter vi dog os selv for så horribelt skræmmende film, der i mit tilfælde får mig til at synke en ekstra gang giver mig paranoia i form af at tjekke efter bag brusebadsforhænget og måske kigge mig over skulderen på vej hjem på en mørk aften? Jeg interesserer mig mægtig meget for neuropsykologi, fordi jeg selv har gået rigtig meget til psykolog som barn. Min far er også terapeut, så jeg valgte at spørge ham til råds, da han altid er frisk på at debattere lidt om psykologi. Desværre vidste han ikke meget om det. Han bad mig blot om at undersøge sagen på den herlige sag, vi kalder internettet. Her er, hvad jeg har fundet ud af:

Primært ser folk gyserfilm for at få en stærk reaktion. Man græder til dramatiske film, og man griner til komedier, men følelsen frygt frigiver langt mere adrenalin i kroppen end nogle af de andre følelser. Nogle folk er tilfredse med at grine lidt eller føle sig sørgeligt til mode, imens andre (mest fyre på 15-35 år) har brug for en stærkere følelse. Følelsen er selvfølgelig stærkere, når man er flere mennesker sammen. Vi kender vel alle situationerne, hvor alle skræmmer hinanden inden, under og efter filmen (dertil har jeg en sjov anekdote om The Grudge og et telefonopkald midt om natten, men lad os gemme det til en anden gang). Filmen er ikke helt så uhyggelig, når man sidder alene og ikke skriger eller hvisker "oh my God, nej, nej, du må ikke gå derind" - hvilket man sjældent gør alene.

Jo mere ægte filmene virker, jo mindre uhyggelige er de - det lyder underligt nu, og det virkede også en smule underligt for mig, inden jeg undersøgte det nærmere. Det hele går ud på, at en film uden musik og urealistiske effekter eller urealistiske måder at filme på som en ikke-eksisterende tredjepersons synsvinkel, virker mindre uhyggelige og mere syge og forkerte. Jeg kan sammenligne med Paranormal Activity-filmene, hvor kameraerne er overvågningskameraer og håndholdte kameraer brugt af personerne i historien. Mange vil hellere end gerne se SAW-filmene, men de samme personer vil ikke nødvendigvis se en dissektion af en hjort - de to film indholder mange de samme ting; voldelighed, mord, blod osv. Men SAW-filmene indholder for eksempel også musik, som beroliger os en smule. Måske er det ikke bevidst, men vi kan være helt sikre på, at hjernen underbevidst hvisker "bare rolig, det er kun en film, hør bare musikken - det er jo ikke realistisk".

Det er faktisk slet ikke chokket, der giver os adrenalin - det er forventningen inden. En gyserfilms kliché er, når hovedrollen åbner køleskabet og dækker hele baggrunden med lågen. I de 5-10 sekunder, hvor lågen dækker baggrunden, forventer vi, at noget uventet vil være bag lågen, når den bliver lukket - fordi det netop er en kliché i gyserfilm og er blevet brugt utallige gange. Sommetider står der ikke noget bag lågen, men i princippet bliver vi lige så skræmte som vi gør, hvis der rent faktisk står noget bag lågen. For i 5-10 sekunder opbyggede vi forventning og spænding indeni. Og det er dén, der skræmmer os.

Jeg håber ikke, at det lange indlæg skræmte jer. Det var ikke meningen, at det skulle gå så vidt. Jeg kan anbefale Paranormal Activity 4, den var rigtig god og ekstremt skræmmende. Happy halloween om et par dage!

14 kommentarer:

  1. Jeg kan sætte mig meget ind i dit indlæg. Jeg HADER dog gyserfilm, og har kun set et kvarter af én, som hed P2. Det var et nervepirrende kvarter med stemningsmusik og rolig kameraføring, hvor man følger en kvinde tage fra arbejde som den sidste juleaften, tage elevatoren ned til P-kælderen og gå rundt i den tomme kælder og ned til hendes bil, og så sådan noget med, at den ikke starter og lyset i kælderen slukker mm. Der skete jo ikke noget specielt endnu, men jeg kunne ikke holde spændingen ud, og da jeg slukkede for filmen, kunne jeg mærke min skuldre sænke sig - jeg havde spændt i hele min krop!

    SvarSlet
    Svar
    1. Man tænker nogle gange slet ikke over, hvor meget man rent faktisk sidder og spænder i kroppen! Igår lå jeg helt nede i sædet, og jeg lagde ikke mærke til det, før filmen var slut og vi skulle rejse os. Jeg var næsten helt nede på gulvet!

      Slet
  2. Jeg elsker gyserfilm (måske lidt for meget.) Nogle film betyder mere end andre. "SAW"-serien er fx en af dem som underholder mig allermest - fordi at den sætter så mange tanker i gang. Noget som er meget vigtig for mig er et godt plot. Historien må meget gerne være lidt indviklet og snørklet, så det hele først giver mening til sidst.
    En anden film som også betyder en del for mig er "The Dark". Jeg så den, da jeg var mindre (omkring de 9-10 år,) og den skræmte livet af mig. Jeg fik den aldrig set færdig og fandt den først for et par måneder siden. Jeg har stadig ikke fået set den, og jeg er også i tvivl, om jeg vil. Det er et mareridt fra mine unge dage og skræmmer mig bare ved, at jeg tænker på det - og det vil jeg jo ikke spolere.
    Til sidst er der også "The Grudge" -og "The Ring" blege spøgelsespiger og japansk overtro er det mest skræmmende, jeg ved. Så er der jo også diverse zombiefilm ("Dawn of the Dead" (2004) er bare klam,) som betyder også en del for mig af en eller anden grund.

    I alt betyder gyserfilm nok også mere end det egentlig burde, eftersom det er den eneste måde, jeg kan knytte bånd med min far på.

    SvarSlet
  3. Indlægget skræmte mig rent faktisk lidt. Haha, aner ikke hvorfor. Men fedt indlæg. ;)

    SvarSlet
  4. I love horror movies!

    sophie-said.blogspot.co.uk

    xxx

    SvarSlet
  5. Gyserfilm... åh. Jeg skal ind og se "Paranormal Activity 4" sammen med nogle venner, fordi vi de sidste weekender har ledt hinanden igennem de første tre film. En fornøjelse, må jeg sige, selvom jeg ikke så meget af den fordi jeg måtte gemme mig bag alt jeg kunne finde. Om det så var en kat, eller chipspose - jeg kunne ikke helt holde det ud, men jeg synes stadig der er noget hyggeligt over gyserfilm.

    SvarSlet
  6. gyserfilm er den bedste filmgenre jeg kender, og jeg giver dig helt ret; gyserfilm er garanteret underholdning i enhver situation. især elsker jeg den klassiske kultfilm, the shining (ondskabens hotel) og the others med sit fantastiske plot, som virkelig har åbnet mine øjne for denne for evigt interessante og fortryllende gren af filmkunst.

    SvarSlet
  7. Jeg har dog det problem er at når jeg ser gyserfilm, ender det enten med at skriger af tv'et for måder at gøre det af med disse ting (holder meget af overtro og myter, ups), eller sidder så skræmt at jeg end ikke kan tåle at se fem minutter uden at blive forskrækket. Derimod er zombie og monster film lige til at have med at gøre, men det er fordi det er legemligt. Ikke som ånder eller spøgelser, som man ikke kan hakke ned med kødkniven (der er ilddrageren der skal tages i brug), men dette indlæg har lige givet mig det der med at ja, det er bare en film, men man bliver stadigvæk umådeligt meget påvirket af den spænding, fordi man ved det. Fordi man ved der er noget.

    SvarSlet
  8. Elsker dine lange indlæg, er selv for doven til at svare langt. Men jeg er bange for gyserfilm. Elsker at se dem, men får så dårlige mareridt bagefter, så det gør jeg sjældent. Er mere til psykologiske thriller som fx. Black Swan. :D

    SvarSlet
  9. Hej søde Sonja, jeg skal lige have hjælp til en ting - hvordan har du fjernet de små prikker i bunden af din blog? Du er en darling hvis du hjæper, for kan ikke finde det på Google!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg havde gemt den tutorial, jeg brugte, på min computer, men siden er åbenbart udløbet, så jeg kan ikke engang sende den til dig - sorry!

      Slet
    2. Under Edit HTML skal du finde følgende:

      .blog-pager {
      background: $(paging.background);
      }

      og ændre det til:

      .blog-pager {
      background: none;
      }

      ;)

      Slet
    3. Tak for hjælpen, hvor er i skønne!

      Slet