Fremtid


For tiden går jeg rundt herhjemme med frie hænder og tid til at planlægge nye foto-projekter. Idéerne flyver rundt i mit hovede, og det er fantastisk at vide, at jeg kan finde et stykke krøllet papir frem og skrible dem ned. Lige nu formår jeg at jonglere tre projekter ad gangen, og mystisk som jeg er, har jeg selvfølgelig ikke tænkt mig at fortælle nogen af jer om dem. For ikke lang tid siden blev jeg optaget på School of Creative and Performing Arts (SOCAPA) i New York City. Jeg skal bo på NYU i Brooklyn i 3 uger, hvor jeg skal gå i en "Advanced Photography" klasse med en masse andre unge. Alt i alt føler jeg, at jeg er godt på vej til en professionel karriere som fotograf. Jeg har haft kontakt med folk på forskellige magasiner og franzises, og jeg gør alt hvad jeg kan for at få flere betalte jobs ind. Når jeg har fået mit kørekort i december, søger jeg ind på medieskolerne i Viborg, hvor jeg forhåbentlig skal igennem en 4-årig fotograf-uddannelse.

Udover at tænke meget over foto-projekter, tænker jeg også meget over, hvad jeg skal stille op med min blog. Jeg vil gerne holde den som en "behind the scenes" på min vej til  at blive fotograf, men jeg kunne også godt finde på at lave nogle hjælpe-indlæg til dem, der har brug for hjælp til eksempelvis indstillingerne på deres kameraer. Det hele afhænger af, hvad folk gerne vil læse om.

Som slutning på dette indlæg har jeg en nyhed - hvis man ellers kan kalde det det. Jeg har fået et Canon 5D mark II, som er et meget bedre kamera end det 550D, jeg brugte før. Det er lidt ældre end mit 550D, og jeg står nu i ret dyb gæld til min far, men det er uden tvivl noget af det bedste udstyr, jeg nogensinde har investeret i. Jeg håber, at I har det godt derude og at Eventyrlysten stadig kan bruges til noget - det er nu, at eventyret starter.

10 kommentarer:

  1. det lyder fandme fedt og spændende Sonja. glæder mig til at følge med i eventyret her fra sidelinjen!

    SvarSlet
  2. Hold da op hvor lækkert, det der med New York!

    SvarSlet
  3. Det lyder helt utroligt spændende! Bare dette indlæg finder jeg meget inspirerende, og har helt sikkert lyst til at følge med :-)

    SvarSlet
  4. eej hvor fedt med NY!! var der i sommers og det er for mig simpelthen byen over dem alle, og et sted man bare føler sig velkommen og hjemme med det samme :) og tillykke med dit nye kamera :) jeg opgraderede også fra 550d til 5d mark ii i august og jeg må ærligt indrømme at på trods af en konto på 0kr. har det været alle pengene værd!
    jeg elsker også at fotograferer og ligesom dig, er min største drøm at blive fotograf med størst fokus på mode. desværre synes jeg ikke der er særlig mange unge danskere som, hvad kan man sige, nærmest har "viet" deres liv til fotografering og valgt at satse 100 procent på det. ellers så har jeg bare ikke opdaget dem.. nå, men det jeg egentlig vil hen med det, er at jeg selv synes det er utrolig inspirerende at se "behind the scenes" billeder osv., og også høre om forskellige fotografers fifs om fotografering. ved ikke helt, men måske kan man relatere sig lidt mere til en som bor i samme land som en selv. håber ikke jeg gjorde det alt for rodet..
    synes det er fedt, at du er så åben omkring, hvad du gerne vil. der ville jeg ønske, at jeg selv var mere åben og turde tage nogle chancer, gå ud at spørge folk om man må fotograferer for dem osv.
    glade tanker herfra :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen jeg følger da din blog, så jeg så godt billederne (de var smukke)! Jeg har selv været i New York 2 gange, og jeg har aldrig elsket et sted mere. Der er altid noget nyt at opleve, og menneskerne er fantastiske. Der er bare noget helt igennem magisk over NY! Jeg har en fornemmelse af, at det er rigtig svært at blive fotograf, så jeg er sikker på, at der er mange, der hurtigt opgiver drømmen. Det er nok derfor, at det er svært at finde danskere, der virkelig går op i at nå det mål. Danmark er jo også et virkeligt lille land! Men tusind tak for din kommentar, det er simpelthen så rart at læse andres tanker!

      Slet
  5. Hold da helt k•ft det lyder fedt det der! Fedt at se en der virkelig arbejder for at nå sit mål. Keep it up.
    - Mathias Foley

    SvarSlet
  6. Det hele lyder så fantastisk!! Jeg glæder mig til at følge med!

    SvarSlet
  7. Gud hvor lyder det spændende! Glæder mig til at følge med i dit liv og heppe på dig hjemme fra Danmark!

    SvarSlet
  8. Jätte, jätte fina bilder! (: hoppas, att jag åker någon gång att läsa allt på norska! (:

    SvarSlet
  9. hvordan har du fået sangen til at stå sådan med hvid baggrund? :)

    SvarSlet