Viser opslag med etiketten photoshoot. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten photoshoot. Vis alle opslag

Blondie


Jeg fotograferede idag min smukke veninde (og yndlingsmodel) Katrine. Vi smed hende i mine Creepers, en oldschool cowboyjakke og en sort hue og begav os ud på en nærtliggende legeplads for at skyde nogle uintentionelle hipster-billeder. Jeg ved ikke, om det ligefrem er mit bedste arbejde, men jeg er bestemt ikke skuffet over dagens billeder! Resten af serien ligger som altid på min portfolio.

In other news; jeg har været til infomøde på Medieskolerne i Viborg, og jeg er på alle måder overbevist om, at det er dér, jeg skal uddannes til fotograf. Men først skal jeg på School of Creative and Performing Arts i selveste New York City - det kommer tættere på for hver dag, der går. Jeg kan næsten ikke vente.

Ditte & Marie



To utroligt dejlige piger fra min efterskole skrev forleden dag til mig og spurgte, om jeg havde mere af farve-pulveret fra denne photoshoot tilbage. Needless to say at de vakte min opmærksomhed, begyndte vi med det samme at planlægge en photoshoot. Blot 2 dage efter, gik vi rundt i Støvrings smukke natur for at finde det perfekte sted at fotografere. Det er et af de mest spontane shoots, jeg nogensinde har lavet - derfor er jeg også mere end stolt af, at det gik så utroligt godt (udover at jeg blev syg og rev hul på mine leggins - det er dog en historie, jeg vil gemme til en anden dag)! For at se det færdige billede i bedre kvalitet, skal I blot tjekke min portfolio eller facebook-side. Hvis I har lyst til at høre deres dejlige musik, kan I tjekke deres sprit nye facebook-side.

Spooks


Eftermiddagen igår brugte jeg på at tage dette billede. Jeg har haft idéen i mit hovede i et stykke tid, og heldigvis havde jeg en sød veninde, der havde lyst til at have en varm og ulækker plastikmaske på i 2 timer i træk. Selvom at det ikke ser særlig anderledes ud, er dette billede et af de mest photoshoppede billeder, jeg nogensinde har taget. Jeg brugte rigtig lang tid på farvetoner og skygger, og jeg er meget tilfreds med resultatet. Der ligger en lille video fra shootet på min facebook-side.

Expressions


Jeg er lykkelig over endelig at kunne offentliggøre dette projekt. Jeg kalder det "expressions" atf åbenlyse grunde. Jeg har fået 16 personer til at bide i citroner, hvorefter jeg tog et billede af deres reaktioner. Idéen har været i mit hovede i 4 måneder, og derefter har jeg arbejdet med det i 5 uger, så det har været længe undervejs, og jeg er meget tilfreds med det færdige resultat. I kan læse lidt mere om projektet og se større billeder på min portfolio, HER.

Portrætfotos


Jeg synes selv, at jeg er blevet god til at fotografere portrætter. Jeg lærer næsten noget nyt, hver gang jeg fotograferer en model, og det føles helt fantastisk. Idag tog jeg billeder af min smukke veninde, Cornelia, som jeg også fotograferede for et halvt år siden. Cornelia har ikke blot ændret sig, jeg har også udviklet mine evner helt vildt. Fra at fotografere i baghaven og redigere i Photoscape, er jeg gået til at fotografere i hjemmestudie og redigere i Lightroom og Photoshop. Jeg er pisse stolt af mig selv, også selvom, at der er lang vej igen.

Farver


Idag tog jeg en lille serie billeder af min ven Nikolai. Jeg havde skaffet noget ualmindeligt flot holi pulver, som vi kastede på ham. Der var 5-6 grader udenfor, og jeg tvang ham til at posere i en tynd hvid t-shirt - det kan vist snildt siges, at jeg er en led son of a gun, og jeg havde det bestemt heller ikke godt med, at han skulle fryse så meget, så vi blev enige om, at jeg skyldte jeg ham en kop kaffe. Jeg synes, at de færdige billeder blev rigtig flotte og anderledes. Hvis I vil se dem, kan de selvfølgelig ses på min portfolio, her.

Photoshoot med assistenter


Dagen idag er blevet brugt på en længe planlagt photoshoot med min veninde Katrine. Min anden veninde Anna lagde make-up og ordnede hår, og senere dukkede Asger op og hjalp med at holde jakker og løbe rundt om Katrine. Vi blev inspireret af en enormt dygtig musiker, og jeg håber, at I kan gætte, hvem det er. Det hele tog omkring 5 timer, og jeg synes, at vi fik et helt fantastisk resultat ud af det. De færdige billeder kan ses på min portfolio, her.

halloween photoshoot, "MENTAL"


I anledning af, at det snart er halloween, havde jeg forleden dag gang i en halloween-inspireret photoshoot med min veninde Anna, som er en af mine yndlingsmodeller. Vi lod os inspirere af filmen "Shutter Island", anstalter og generelt bare gyserfilm-stemninger. Vi fandt frem til en forladt grund her i Aalborg, og det hele endte med at gå lidt op i Urban Exploration, hvilket er noget, jeg elsker inderligt, da det jo i sandhed er at gå på eventyr! Der var to enorme bygninger - den ene bygning var der næsten intet tilbage af. Den bestod af et tag og et par stolper. Så var der også enormt mange containers små skure med forskellige opstillinger af møbler. Grunden var meget større, end jeg troede den var, da vi (helt lovligt) smuttede ind gennem et hul i hegnet. Og der var selvfølgelig spindelvæv over det hele. 


Selvom at det var midt på dagen, var vi skidebange for at åbne døre til ukendte steder. Vi forventede zombier, andre slags monstre eller sure hjemløse mænd. Heldigvis overlevede vi, men vi fik os nogle små chok, da vinden fik det til at lyde som om, at der var nogen, der bankede på den store dør, der førte ind til et mørkt lagerrum. Vi fotograferede i 2 lange timer, og det var virkelig spændende og fedt med en anderledes location. Jeg vil anbefale alle, der bor i eller omkring Aalborg at undersøge det lidt - det ligger på Annebergvej, og jeg regner ikke med, at de river det ned foreløbig. Hvis I har lyst til at se resten af billederne i billedserien, kan I se dem på min nye portfolio, her.